Hvad er diktatur?
Ordet diktatur stammer fra det latinske ord - dictatura, mens selve begrebet diktatur stammer fra Rom. I et diktatur er den lovgivende, dømmende og udøvende magt ikke adskilt, i modsætning til Demokrati, hvilket betyder at Diktatoren styrer det hele, imodsætning til demokrati hvor magtens tredeling er fordelt på folketinget, regeringen og domstolene. Denne tredeling er foreksempel i Danmark. I et diktatur er der enten en person, ledende gruppe eller et etpartisystem, altså kun et parti, Som leder landet, så når man har diktatur bliver folket afmagtet, og det er enten en gruppe af overklassen eller en statsleder som har magten. Et af de store problemer ved diktatur, er at hvis folket vil have demokrati, bliver de nødt til at demonstrere eller protestere, fordi hvis personer bare siger deres mening eller skriver deres mening på sociale medier, så vil de blive tortureret eller komme i fængsel, fordi de/den magthavende ikke vil blive afmagtet. Diktatur handler meget om hierarki, og det betyder at befolkningen bliver sat i kasser efter hvor rige de er. Der er mange konflikter i diktatur, på grund af korruption, altså at diktatoren udnytter magten til sit eget bedste. Derfor kan der opstå nogle meget voldelige konflikter, hvor staten bliver sat imod befolkningen, foreksempel skete dette i Libyen, hvor befolkningen til sidst vandt.
Vi har fundet 5 kendetegn som er fælles for alle kendte diktaturformer:
1. Magten udøves vilkårligt og udelukkende af lederskabet. Der eksisterer ingen magtdeling mellem statsorganerne. Konkurrerende organisationer i samfundet er enten undertrykte eller underordnet den øverste herskers mål.
2. Den politiske magt er enten totalt løsrevet eller i høj grad selvstændiggjort fra juridisk forankring. Diktaturer tolker retsprincipper som det passer i den aktuelle sammenhæng og gør lovene til herskertekniske hjælpemidler. Den dømmende magts uafhængighed fra den udøvende begrænses stærkt eller ophører fuldstændig. Der findes sjældent klare regler for politisk arvefølge.
3. Politiske og civile rettigheder, herunder alle former for personbeskyttelse, svækkes bevidst eller ophører fuldstændig. Befolkningen passiviseres (gøres passiv)eller mobiliseres udelukkende til herskerens formål. Individet underordnes kollektivet - staten, bevægelsen, folket eller nationen.
4. Både beslutningsformen og indholdet i beslutningerne er i diktaturer gennemgående aggressive og impulsive og er ofte baseret på politiske storhedsforestillinger og ønsket om at beherske andre stater eller folkeslag.
5. Tvangsformer af alle slags, fra terror til manipulation og angiveri, indgår som accepterede midler til at skabe lydighed. Angst skabt af absolut eller tilnærmet uforudsigelighed er et vigtigt træk ved diktaturets hersketeknik.
Ordet diktatur stammer fra det latinske ord - dictatura, mens selve begrebet diktatur stammer fra Rom. I et diktatur er den lovgivende, dømmende og udøvende magt ikke adskilt, i modsætning til Demokrati, hvilket betyder at Diktatoren styrer det hele, imodsætning til demokrati hvor magtens tredeling er fordelt på folketinget, regeringen og domstolene. Denne tredeling er foreksempel i Danmark. I et diktatur er der enten en person, ledende gruppe eller et etpartisystem, altså kun et parti, Som leder landet, så når man har diktatur bliver folket afmagtet, og det er enten en gruppe af overklassen eller en statsleder som har magten. Et af de store problemer ved diktatur, er at hvis folket vil have demokrati, bliver de nødt til at demonstrere eller protestere, fordi hvis personer bare siger deres mening eller skriver deres mening på sociale medier, så vil de blive tortureret eller komme i fængsel, fordi de/den magthavende ikke vil blive afmagtet. Diktatur handler meget om hierarki, og det betyder at befolkningen bliver sat i kasser efter hvor rige de er. Der er mange konflikter i diktatur, på grund af korruption, altså at diktatoren udnytter magten til sit eget bedste. Derfor kan der opstå nogle meget voldelige konflikter, hvor staten bliver sat imod befolkningen, foreksempel skete dette i Libyen, hvor befolkningen til sidst vandt.
Vi har fundet 5 kendetegn som er fælles for alle kendte diktaturformer:
1. Magten udøves vilkårligt og udelukkende af lederskabet. Der eksisterer ingen magtdeling mellem statsorganerne. Konkurrerende organisationer i samfundet er enten undertrykte eller underordnet den øverste herskers mål.
2. Den politiske magt er enten totalt løsrevet eller i høj grad selvstændiggjort fra juridisk forankring. Diktaturer tolker retsprincipper som det passer i den aktuelle sammenhæng og gør lovene til herskertekniske hjælpemidler. Den dømmende magts uafhængighed fra den udøvende begrænses stærkt eller ophører fuldstændig. Der findes sjældent klare regler for politisk arvefølge.
3. Politiske og civile rettigheder, herunder alle former for personbeskyttelse, svækkes bevidst eller ophører fuldstændig. Befolkningen passiviseres (gøres passiv)eller mobiliseres udelukkende til herskerens formål. Individet underordnes kollektivet - staten, bevægelsen, folket eller nationen.
4. Både beslutningsformen og indholdet i beslutningerne er i diktaturer gennemgående aggressive og impulsive og er ofte baseret på politiske storhedsforestillinger og ønsket om at beherske andre stater eller folkeslag.
5. Tvangsformer af alle slags, fra terror til manipulation og angiveri, indgår som accepterede midler til at skabe lydighed. Angst skabt af absolut eller tilnærmet uforudsigelighed er et vigtigt træk ved diktaturets hersketeknik.