Hvad er demokrati?
Ordet demokrati stammer fra latin, hvor ”demos” betyder folk og ”kratos” betyder magt. Til sammen betyder ordet folkestyre og det betyder ganske enkelt at folket styrer. Magten bliver givet og beslutningen bliver taget afgørende af flertallet af befolkningen. Samfundets udformning i et demokrati styres ved love eller regler, som flertallet vedtager. Normalt har et samfund hver især en fast grundlov eller forfatning, som er lavet for at holde fast på det specielle, essentielle og grundlæggende ved et samfund. Danmarks demokrati startede i 1849 den 5. juni ved grundlovens grundlæggelse. Da dette havde en stor betydning for vores samfund fejre vi den dag Idag, grundloven hver 5. juni. Et samfund har tre magter: en lovgivende, en dømmende og en udøvende magt, hvor den lovgivende er folketinget, den dømmende er domstolene og den udøvende er regeringen. Disse tre magter er i demokrati adskilt fra hinanden, hvilket betyder for eksempel at en politiker ikke kan være dommer. Ordet demokrati kan dække over meget og kan defineres på utrolig mange måder. Nogle måder defineres det ikke en gang som en styreform, men som en Livsopfattelse. En norsk undersøgelse i 1950 fandt frem til at der i alt mindst er 311 forskellige defineringer af demokrati. Blandt de 311 defineringer lyder den mest enkle definering således: ”ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at kommer til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning”1
I Danmark har man en ting kaldt et repræsentativt demokrati; det betyder at folket stemmer på repræsentanter som de deler deres holdninger med. Denne repræsentant vil så med folkets stemmer føre deres holdninger videre.
Demokrati har derudover en ramme indenfor handling, der gør at demokrati ikke tager udgangspunkt fra enkelte personer eller gruppers holdninger eller ideologier ud over, hvordan man forholder sig til den demokratiske beslutningsform.
Ordet demokrati stammer fra latin, hvor ”demos” betyder folk og ”kratos” betyder magt. Til sammen betyder ordet folkestyre og det betyder ganske enkelt at folket styrer. Magten bliver givet og beslutningen bliver taget afgørende af flertallet af befolkningen. Samfundets udformning i et demokrati styres ved love eller regler, som flertallet vedtager. Normalt har et samfund hver især en fast grundlov eller forfatning, som er lavet for at holde fast på det specielle, essentielle og grundlæggende ved et samfund. Danmarks demokrati startede i 1849 den 5. juni ved grundlovens grundlæggelse. Da dette havde en stor betydning for vores samfund fejre vi den dag Idag, grundloven hver 5. juni. Et samfund har tre magter: en lovgivende, en dømmende og en udøvende magt, hvor den lovgivende er folketinget, den dømmende er domstolene og den udøvende er regeringen. Disse tre magter er i demokrati adskilt fra hinanden, hvilket betyder for eksempel at en politiker ikke kan være dommer. Ordet demokrati kan dække over meget og kan defineres på utrolig mange måder. Nogle måder defineres det ikke en gang som en styreform, men som en Livsopfattelse. En norsk undersøgelse i 1950 fandt frem til at der i alt mindst er 311 forskellige defineringer af demokrati. Blandt de 311 defineringer lyder den mest enkle definering således: ”ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at kommer til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning”1
I Danmark har man en ting kaldt et repræsentativt demokrati; det betyder at folket stemmer på repræsentanter som de deler deres holdninger med. Denne repræsentant vil så med folkets stemmer føre deres holdninger videre.
Demokrati har derudover en ramme indenfor handling, der gør at demokrati ikke tager udgangspunkt fra enkelte personer eller gruppers holdninger eller ideologier ud over, hvordan man forholder sig til den demokratiske beslutningsform.